søndag den 9. januar 2011

Rastløs

Søndage på Oure får rastløsheden til at strømme rundt i mig. Alle kommer tilbage, stilhed bliver til larm, de rene overflader fyldes med pizza krummer og kakaopulver. Computerne bliver tændt og lektierne lavet. Alle krammer og er glade for at se hinanden, men mange længtes alligevel tilbage til der hvor de kommer fra. Det tager tid at omstille tilbage til sit "andet liv". Når jeg ikke har været hjemme i weekenden, ville jeg på nogle måder ønske at jeg havde. Jeg kan se glæden i alles ansigter, weekend glæden. Glæden ved at have set alle "de gamle venner", glæden ved at have festet igennem og slappet af derhjemme. Jeg længtes efter den kommende weekend og ønsker ikke at det skal blive hverdag. Tanken om skole minder mig om min fysikrapport som ligger godt, i bunden af min taske. Gemt væk og glemt. Mandag skal jeg se alt i øjnene og tilbage til den rutinerede hverdag. Men for nu skal jeg smile over, hvilken rar weekend det har været. Slappe af og nyde mine veninders selskab. Sådan skal en søndag være...

xx Emma

1 kommentar:

  1. godt du kan se det positive i det ;-*
    jeg glæder mig til næste weekend, glæder mig til at se dig igen!

    SvarSlet