...en masse nye ansigter, glade, forvirrede, spændte, nervøse, ligeglade... de var der alle sammen, gemt i mængden. Min første dag på Oure efterskole, et nyt kapitel i mit liv. Mit ansigt var der også, jeg var nervøs og kunne ikke vente med at møde dem jeg skulle bo i hus med. Den første dag var akavet og anspændt, alt var nyt men godt. Alle var imødekommende og klar på at lære mig at kende. Ufordømmende og dejlige. Når jeg tænker tilbage på den dag, bliver jeg glad, selvom jeg er rimelig lykkelig over, at den er overstået. I starten af skoleåret, var der altid forvirring. Hvor skal vi nu have time? Hvad hedder han? Hvilken linje går de på? Hvem skal jeg tale med? Hvad skal jeg gøre af mig selv, midt i alt der her kaos? Nu - 5 måneder senere - er alt anderledes. Jeg har fundet mig til rette og Oure er blevet mit hjem. Mine roomies er blevet min familie og tanken om, at vi slutter om et halvt år er skræmmene. Hvordan bliver mit liv uden alle de faste efterskole rutiner? Jeg bliver både glad og ked af det ved tanken. Selvom det hele slutter ved jeg, at der kommer endnu en ny ændring i mit liv og det glæder jeg mig til. Men for nu... vil jeg nyde resten af mit efterskoleophold. Jeg vil huske hvert minut og aldrig nogensinde glemme min hverdag her på Oure.
xx Emma
Ingen kommentarer:
Send en kommentar