onsdag den 12. januar 2011

Tag mig til de varme lande...

Jeg savner sommeren. Jeg savner solens varme stråler der varmer min krop, og gør mig brun. Jeg savner at ligge på græsset og lytte til lette sommersange. Lytte til tonen af acoustisk guitar, imens solen brænder og mine tanker placere sig på en bountystrand med tyrkis hav og kæmpepalmer. Tilbage på græsset er alt virkeligt, men med varmen er det alligevel som om det ikke er Danmark. Solen og d-vitaminerne suger ind i min krop, den bedste følelse. En brise flyder ind over græsset og gåsehud besætter mine arme. Der kom beviset; vi er i Danmark. Jeg savner at være på stranden. Svømme i det kølige skønne vand og spise is på havnen. Jeg savner de sene sommeraftener på stranden, med mad, en masse mennesker, sommerkjole, bare ben besatte med myggestik, kolde drikke og solnedgang. Jeg savner følelsen af varme. Jeg savner mine lyserøde kinder og mit blonde hår. Jeg savner at rejse. Jeg vil væk til et andet og varmere sted. Vinteren er alt for kold og lang. Tag mig til de varme lande. Giv mig sommer.
xx Emma

Ingen kommentarer:

Send en kommentar